It looks like you are using an older version of Internet Explorer which is not supported. We advise that you update your browser to the latest version of Microsoft Edge, or consider using other browsers such as Chrome, Firefox or Safari.

Hvad er MPN-sygdomme? 

MPN-sygdomme er fællesbetegnelsen for myeloproliferative neoplasier (MPN). Myeloproliferative neoplasier omfatter forskellige typer kroniske blodkræftsygdomme. På denne side finder du generel information om MPN-sygdommene. 

MPN-sygdomme opdeles i to hovedgrupper afhængig af, om der er tilstedeværelse af et såkaldt Philadelphia-kromosom eller ej. Denne side omhandler MPN-sygdomme uden Philadelphia-kromosomet. 

Disse tre typer MPN-sygdomme er:
 

ET

essential trombocytose

Essentiel trombocytose er en sjælden form for blodkræftsygdom, som indebærer, at knoglemarven producerer for mange blodplader. Essentiel trombocytose forkortes ofte ET og kaldes også primær trombocytose.
 
 

PV

polycytæmia vera 

PV er den hyppigste form for MPN-sygdom, men er dog stadig en sjælden form for blodkræftsygdom, som indebærer, at kroppen producerer for mange røde blodlegemer. Ofte er produktionen af blodplader og hvide blodlegemer også forhøjet.
 

MF

myelofibrose

Dannelse af arvæv finder sted i knoglemarven, som påvirker produktionen af blodceller. 
Essentiel trombocytose og polycytæmia vera kan begge udvikle sig til myelofibrose.

 
 

Hvad sker der i kroppen, når man har en MPN-sygdom?

MPN-sygdomme (myeloproliferative sygdomme) er en gruppe af blodkræftsygdomme, hvor knoglemarvens produktion af blodceller ikke fungerer, som den skal.  

Knoglemarven producerer tre slags blodceller:

  • De røde blodceller, som transporterer ilt rundt i kroppen.
  • De hvide blodceller, som bekæmper infektioner og er en vigtig del af kroppens immunforsvar.
  • Blodplader, som regulerer blodets evne til at til at størkne og forhindrer blødninger i at opstå eller være langvarige.
Illustration af knoglemarv
Illustration af knoglemarv

Billedet illustrerer dannelsen af blodceller bestående af røde blodlegemer, hvide blodlegemer og blodplader, som finder sted i den røde knoglemarv.

Hos personer med en MPN-sygdom er produktionen af blodceller unormal, og samtidig lever de unormale celler længere tid end de normale blodceller. Det resulterer i en ophobning af de unormale celler i knoglemarven og i blodet. Dette kan medføre mange forskellige symptomer og komplikationer, men MPN-sygdomme kan også være uden symptomer. Læs mere om MPN-symptomer.

 

Ofte stillede spørgsmål om MPN-sygdomme

Hvad er MPN?

Myeloproliferative neoplasi (MPN) er en fællesbetegnelse for en særlig type af kroniske blodkræftsygdomme. Myeloproliferative neoplasi kaldes i daglig tale MPN-sygdom eller myeloproliferativ sygdom.

Hvad betyder neoplasi?

Neoplasi betyder ny cellevækst, der fører til dannelse af svulster.

Er MPN kræft?

MPN-sygdomme er en type af blodkræftsygdomme.

Hvordan hænger MPN og hæmatologi sammen?

Hæmatologi er læren om blod- og lymfekirtelsygdomme, og da MPN-sygdomme er blodkræftsygdomme hører de under hæmatologiske sygdomme. Det betyder, at behandlingen af MPN-sygdomme foregår på en hæmatologisk afdeling på hospitalet. 

Hvilke typer af MPN-sygdomme findes der?

MPN-sygdomme er en betegnelse for fire blodkræftsygdomme:

Polycytæmia vera (PV)
Essentiel trombocytose (ET)
Myelofibrose (MF)
Kronisk myeloid leukæmi (CML)

De første tre former adskiller sig ved ikke at have et Philadelphia-kromosom, de såkaldte Philadelphia-negative kronisk myeloproliferative sygdomme. 

Er MPN farligt?

Selvom MPN-sygdomme er kræftsygdomme, er der ofte tale om et mangeårigt og godartet forløb. Da det er kronisk sygdom, er det ikke en sygdom man slipper af med, men mange kan leve et normalt liv uden væsentlige symptomer, selvom opfølgning på hospitalet er nødvendig. 

Følg dine symptomer - få overblik over dine MPN-symptomer over tid ved hjælp af vores MPN-tracker.

 

MPN Tracker

Hold øje med din sygdom

MPN-symptomtrackeren er et gratis online værktøj, der er udviklet i samarbejde med læger. MPN-symptomtrackeren kan hjælpe dig med at holde øje med udviklingen i dine symptomer.