Hvordan stiller man diagnosen CML?
For at stille diagnosen CML, undersøger man blod og knoglemarv i et mikroskop.
En blodprøve vil i de fleste tilfælde vise en drastisk forøgelse af antallet af hvide blodlegemer og et øget antal blodplader.
Ofte vil blodprøven også vise tegn på blodmangel, det vil sige, at antallet af røde blodlegemer er lavere end normalt.
I knoglemarven undersøger man for afvigelser, der ikke kan ses i en blodprøve og beregner antallet af celler, som indeholder Philadelphia-kromosomet – som er et kromosom, der altid er til stede, når man får konstateret kronisk myeloid leukæmi (CML).
Symptomer på kronisk myeloid leukæmi (CML)
Symptomerne på kronisk myeloid leukæmi(CML) udvikler sig langsomt, og man mærker dem ikke altid.
I halvdelen af tilfældene bliver CML derfor først optaget, hvis man ved et lægebesøg får taget en blodprøve af en anden årsag.
Symptomer på CML kan fx være:
● Træthed
● Nattesved
● Svigtende appetit
● Vægttab
● Trykken i maven
Symptomtracker
Når du først har fået stillet diagnosen CML og er i behandling, kan de udfordringer, du mærker, være anderledes end de symptomer, der førte til diagnosen. I hverdagen fylder det ofte mere, hvordan du har det med fx søvn, humør, koncentration, maveproblemer eller begrænset energi til arbejde, familieliv og sociale aktiviteter.
En symptomtracker kan hjælpe dig med at få overblik over disse ændringer ved løbende at registrere, hvordan du faktisk har det. Det gør det lettere at opdage mønstre, tale med lægen om justering af behandling, og at dele med dine nærmeste, hvad der kan være svært i din hverdag med CML.
Som pårørende kan du bruge symptomtrackeren til at støtte og opfordre den, du holder af, til at følge med i udviklingen over tid.