Se vores video
AML er en sygdom, der oftest udvikler sig hurtigt. Derfor er det vigtigt at sætte behandlingen i gang så hurtigt som muligt efter diagnosticering - og helst indenfor ganske få dage. Kræftcellerne kan dele sig hurtigt - i visse tilfælde fordobles antallet fra dag til dag.
Knoglemarven undersøges for at fastslå typen af kromosomforandringer. Den samlede behandling sammensættes individuelt bl.a. vejledt af de mutationer, der bliver fundet i patientens stamceller.
Kemoterapi er grundpillen i behandlingen
Kemoterapi er grundpillen i behandlingen af AML, men for visse typer af genmutationer, kan behandlingen styrkes med medicin som er målrettet de bestemte mutationer som påvises i leukæmicellerne hos den enkelte patient. Vurderer lægerne, at patienten muligvis vil få brug for en stamcelletransplantation senere i behandlingsforløbet, igangsættes en søgning efter en mulig stamcelle-donor.
Behandlingsforløbet afhænger af sygdommens karakter og patientens tilstand. Derfor vil behandlingen altid være individuel og tilpasses undervejs i forløbet.
I nogle tilfælde - fx ved høj alder eller generelt dårligt helbred - bedømmer lægerne, at patienten ikke er i stand til at modtage den intensive kemoterapi. I de tilfælde gives en mildere behandling, som ikke kan helbrede sygdommen, men som kan virke livsforlængende og lindrende.
Stamcelletransplantation som sidste mulighed
Lykkes det ikke at slå kræftcellerne ned efter de første kemokure, eller vender sygdommen tilbage, kan transplantation af raske stamceller fra en beslægtet eller ubeslægtet donor komme på tale.
Det er også nødvendigt, at fornyet kemoterapi forud for stamcelletransplantation bringer leukæmien under passende kontrol. Stamcelletransplantation er dog en hård og risikabel behandling.
Induktionsterapi
Behandlingen starter med en såkaldt induktionsterapi, som er den mest intensive kemoterapi i forløbet. Formålet med denne del af behandlingen er at udrydde kræftcellerne i blodet og knoglemarven. Der gives som regel to kure - hver af 8-10 dages varighed. Pausen mellem de to kure varer 4-5 uger.
Blodtransfusioner vil være nødvendige, fordi patientens egne blodceller og knoglemarv nedbrydes. Der gives også forebyggende antibiotika for at bekæmpe og forhindre infektioner.
Har patienten en genmutation, der kan behandles med såkaldt målrettet medicin, gives den samtidig med kemoterapien.
Induktionsterapi
1-2 kure med intensiv kemoterapi.
Behandlingen suppleres med blodtransfusioner og forebyggende antibiotika.
I visse tilfælde tilbydes behandling med understøttende medicin afhængigt af, hvilken mutation, patienten har.
Konsolideringsterapi
Efter induktionsterapien undersøges knoglemarven igen. Hvis alle kræftceller er udryddet, følger en periode med konsolideringsterapi. Denne behandling består af en mildere form for kemoterapi. Formålet er yderligere at udrydde resterende leukæmiceller, hvorefter den normale knoglemarv på ny kan opbygges.
Konsolideringsterapi
1-2 kure med mindre intensiv kemoterapi.
Stamcelletransplantation
Tilbydes visse patienter umiddelbart efter induktionsterapi, hvis kromosomforandringerne er særligt aggressive og modstandsdygtige overfor kemoterapi.
Tilbydes også i tilfælde, hvor sygdommen vender tilbage.
Hvor foregår behandlingen?
Behandlingen er tidskrævende, men kan ofte modtages semi-ambulant. Det vil sige, at patienten kan være hjemme det meste af tiden. Nye undersøgelser viser, at patienter trives bedre, når de er hjemme. Her er risikoen for infektioner som regel også lavest.
Behandlingen startes op og følges nøje på et af landets seks universitetshospitaler. Det er vigtigt at mindske risikoen for infektioner under behandlingen, hvor patientens immunforsvar er meget lavt. Derfor er det klogt at undgå smittekilder såsom offentlig transport, supermarkeder, biografer og syge personer - selv milde infektioner bør undgås. Et højt niveau af hygiejne i hjemmet er også vigtigt.
Patienten får sin kemo-medicin i en pumpe, der ligger i en rygsæk. Kemoterapien tilføres så over 24 timer direkte gennem Hickman-kateteret.
Desuden får patienten blodtransfusioner hver anden dag under kemo-behandlingen. Desuden måler patienten sin temperatur to gange i døgnet. Hvis der opstår feber eller tegn på infektion omkring kateter-indgangen, skal patienten møde ind på klinikken og for at blive behandlet med antibiotika. I nogle tilfælde vil en indlæggelse være nødvendig.
Mulige bivirkninger
Træthed
Blødning
Hårtab
Ændring af smagssans
Nedsat appetit
Kvalme og opkastning
Vægttab
Tørre slimhinder
Infektioner
Stamcelletransplantation
Efter kemokuren undersøges blodcellernes DNA igen. Hvis de stadig indeholder celler med kromosomforandringer - dvs. kræftceller - efter den intense kemo-behandling, kan en stamcelletransplantation være den eneste mulighed for helbredelse. Den behandling kan fjerne sygdommen helt, men indebærer samtidig en betydelig risiko for alvorlige bivirkninger.
At finde en donor
En stamcelletransplantation kræver, at der findes en passende donor. Søskende med samme forældre har 25% chance for at have en passende vævstype. Der findes desuden et internationalt donor-register med ca. 20 mio. donorer. For etniske danskere er der ca. 80% chance for at finde en passende donor i dette register. Dette tal er lavere for visse etniske grupper.
Immunforsvaret nedsættes
Inden transplantationen kan gennemføres, er det nødvendigt at nedsætte immunforsvaret helt ved hjælp af kemoterapi og i nogle tilfælde også strålebehandling. Det betyder, at en ellers ufarlig infektion på dette tidspunkt kan udgøre en stor risiko. Derfor tilbydes behandlingen kun patienter, der vurderes at være stærke nok til at klare den.
To typer stamcelletransplantation
Der findes to former for stamcelletransplantation. Standard-behandlingen består af en intens kemo-kur, hvor patientens egen knoglemarv dør helt og herefter erstattes fuldstændigt af donorens. Svage patienter og patienter over 50 år gennemgår en mildere kemobehandling og knoglemarven erstattes gradvist af donorens stamceller. Dette kaldes en mini-transplantation.
I begge tilfælde foregår selve transplantationen som en almindelig blodtransfusion. Stamcellerne finder vej til knoglemarven ved den almindelige blodgennemstrømning. Herfra vil de opbygge en ny knoglemarv over de følgende 3-4 uger.
Afstødning
Ved begge former for stamcelletransplantation kan det ske, at de nye sunde donorceller medfører en afstødning i patientens krop, hvor donors celler angriber patientens raske celler. Mange organer hos patienten kan påvirkes af denne afstødning. Der gives derfor medicin, som dæmper patientens immunforsvar nok til, at kræftcellerne kan bekæmpes, mens påvirkningen af organer minimeres. Afstødningen er uforudsigelig og kan ske op til flere år efter behandlingen.
20% af de patienter, der modtager en stamcelletransplantation, overlever ikke. Patienten er derfor med til at beslutte, om denne behandling er risikoen værd.
Mulige komplikationer ved stamcelletransplantation
Udslæt
Stigning i levertal
Diarré
Stamcellesvigt
Infektioner
Stær
Infertilitet
Organskader
Andre slags cancer
Død
Afstødning
Forskelle i behandlingen
Variationer af AML og behandlingsmuligheder
Behandlingen af AML i Danmark er meget ensrettet. Det vil sige, at alle patienter har mulighed for at få samme behandling uanset, hvilket hospital, de er tilknyttet.
Når en del patienter alligevel oplever, at behandlingen varierer, skyldes det, at AML ikke bare kan ses som én sygdom. Den kan skyldes over 200 forskellige former for kromosomforandringer i blodcellernes DNA, hvilket betyder, at behandlingen tilpasses den enkelte patient og dennes sygdom.
Nogle typer AML reagerer fint på kemoterapien. Andre typer kan bedst udryddes med en transplantation. Og for nogle af undertyperne er der udviklet specialiseret medicin, som kan supplere standardbehandlingen.
Der bliver forsket meget i de forskellige former for AML. Kortlægningen af kromosomforandringerne forbedres hele tiden, hvilket åbner op for mere individuel og målrettet behandling.
Siden 2005 har Danmark haft en fælles landsdækkende database, der løbende udfører kvalitetskontroller og sammenligner behandlingsresultater.
De seks universitetshospitaler, hvor AML-behandlingen foregår
- Københavns Universitetshospital
- Aarhus Universitetshospital
- Odense Universitetshospital
- Aalborg Universitetshospital
- Sjællands Universitetshospital Roskilde
- Herlev Hospital
Alder og helbredstilstand har betydning for behandlingen
Det er ikke kun mutationens type, der bestemmer, hvilken behandling, en patient tilbydes. Alder og patientens eventuelle andre sygdomme - især i lunger og hjerte - er afgørende for, hvor hårdt, man kan sætte ind mod kræften.
Hvis patienten ikke er stærk nok til at modtage den intensive kemoterapi eller en stamcelletransplantation, vil livsforlængende og lindrende behandling i stedet være en mulighed.
Overordnet kan patienter under 70 år tilbydes en behandling som realistisk tilsigter, at der opnås varig helbredelse. Patienter over 70 år vil oftest modtage livsforlængende behandling i stedet, fordi den helbredende behandling kan være for stor en belastning.
Typen har stor betydning for prognosen
Der findes over 200 forskellige typer af genmutationer, der kan udløse AML. Disse inddeles i tre grupper ud fra, hvor store chancerne for helbredelse er.
MDS kan udvikle sig til AML
Patienter, der tidligere har modtaget kemoterapi eller strålebehandling for andre typer af cancer, kan udvikle myelodysplastisk syndrom - også kaldet MDS. Det er en sygdom, der ligesom AML, kan føre til modningsforstyrrelser i stamcellerne.
Når disse forstyrrelser ses i mindst 5% af cellerne, diagnosticeres patienten med MDS. Men forandringerne vil ofte fortsætte med at udvikle sig. Og hvis antallet af leukæmiceller overstiger 20%, har patienten udviklet en AML.
Denne udvikling af AML sker mindre akut end andre typer af sygdommen. Til gengæld er forandringerne ofte af en mere alvorlig karakter. Helbredelse vil næsten altid kræve intens kemoterapi og en stamcelle-transplantation.
Fremtidsudsigter
Chancerne for at slå AML ned eller kurere den helt, afhænger af en række faktorer. De vigtigste er patientens alder og helbred samt typen af den genmutation, patienten har.
Yngre patienter, der er i god form og ikke lider af andre sygdomme, kan tåle kraftigere behandling, og har derfor bedre chancer for at blive raske.
I gennemsnit lever 27% af alle AML-patienter fortsat efter 5 år og er dermed helbredte. Ca. 50% af voksne mellem 18 og 60 år lever 5 år efter diagnosen.